Argumentet var populært i det 17. og 18. århundrede, og blev brugt af tænkere som William Paley og John Ray til at argumentere for Guds eksistens. De sammenlignede verden med et ur med dets indviklede mekanismer og tilsyneladende design, og argumenterede for, at det måtte være skabt af en Gud, der var både intelligent og velvillig.
Urmager-teorien er blevet kritiseret af flere grunde. En indvending er, at det er baseret på den antagelse, at kompleksitet er bevis på design, men at dette ikke altid er sandt. For eksempel kan en bunke sten være meget kompleks, men den er ikke designet. En anden indvending er, at teorien bygger på analogien mellem verden og et ur, men at denne analogi er uperfekt og ikke nødvendigvis understøtter konklusionen om, at verden blev skabt af en Gud.
På trods af disse kritikpunkter forbliver urmagerteorien et populært argument for Guds eksistens og bruges ofte af religiøse apologeter til at forsvare troen på en guddommelig skaber.