En anden teori forbinder overtroen med at græde eller bruge spejle til at spå og spå. I nogle kulturer mente man, at brud på et spejl kunne forstyrre spådomsprocessen og bringe ulykke for den person, der brugte det.
Den mest almindeligt citerede oprindelse til den syv-årige uhelds-overtro kommer dog fra den venetianske renæssanceperiode i det 16. århundrede. På det tidspunkt var spejle dyre og svære at producere. Produktionsprocessen gik ud på at belægge glas med et tyndt lag sølv, og hvis et spejl gik i stykker, kunne det tage år og en betydelig investering at udskifte det. At bryde et spejl var derfor forbundet med økonomisk tab og uheld.
Med tiden udviklede overtroen sig og spredte sig til andre lande og kulturer, og fik til sidst den specifikke forestilling om syv års uheld.