1. Fællesejerskab: Såfremt midlerne stod på en fælleskonto med efterladterettigheder, kan efterladtekontohaveren blive juridisk ejer af midlerne ved den anden fællesejers død.
2. Vil eller tillid: Hvis der er en gyldig testamente eller tillid på plads, kan ejerskabet af midlerne bestemmes i henhold til instruktionerne i dokumentet. Testamentet eller trusten kan angive, hvem der skal arve aktiverne, herunder de midler, der overføres efter døden.
3. Skifteskifteproces: I mange jurisdiktioner skal en afdød persons aktiver og midler gennemgå en juridisk proces kendt som skifteretten. Under skifteretten vil retten afgøre testamentets gyldighed (hvis nogen) og fordele aktiverne til de retmæssige begunstigede.
4. Uskifte arv: Hvis den afdøde person ikke efterlod et gyldigt testamente, kan midlerne fordeles i henhold til jurisdiktionens uskiftelovgivning. Disse love bestemmer, hvem der er berettiget til at arve formuen for en person, der dør uden testamente.
5. Begunstigelsesbetegnelser: Hvis midlerne var en del af en pensionskonto, livsforsikring eller andet finansielt instrument hos en udpeget begunstiget, vil modtageren typisk være berettiget til midlerne ved kontoejerens eller forsikringstagerens død.
6. Kreditorer og gæld: Inden der udloddes midler, skal den afdødes eventuelle udestående gæld eller forpligtelser afvikles. Kreditorer kan have et krav på midlerne for at dække ubetalt gæld.
7. Tidsgrænser: Der kan være tidsfrister eller frister for at kræve midler efter en persons død. Det er vigtigt at være opmærksom på disse deadlines og tage de nødvendige skridt inden for den angivne tidsramme.
Som tidligere nævnt kan de specifikke regler og procedurer for ejerskab af midler, der overføres efter døden, variere afhængigt af jurisdiktionen og omstændighederne. Det er tilrådeligt at rådføre sig med en advokat eller juridisk ekspert, som kan give vejledning baseret på gældende love og regler.