1. Det gamle Mesopotamien (ca. 3500-500 f.v.t.)
Det gamle Mesopotamien, der omfatter det moderne Irak, anses for at være en af de tidligste civilisationer, hvor spådomspraksis dukkede op. De sumeriske og babylonske kulturer havde veletablerede spådomssystemer ved hjælp af metoder som astrologi, udryddelse (læse dyrenes indvolde) og varsler.
2. Det gamle Egypten (ca. 3100-332 f.v.t.)
I det gamle Egypten var spådom tæt forbundet med religiøs praksis. Præster og præstinder brugte forskellige metoder, herunder drømmetydning, astrologi og undersøgelse af naturfænomener, til at komme med forudsigelser om fremtiden og guddommelige gudernes vilje.
3. Det antikke Grækenland (ca. 800-146 f.v.t.)
De gamle grækere praktiserede også forskellige former for spådom, og deres metoder påvirkede senere vestlige traditioner. Græske orakler, såsom det berømte orakel i Delphi, leverede profetier, der menes at komme fra guddommelige kilder. Andre teknikker omfattede læsning af dyrs adfærd (augury) og fortolkning af fugles flugter (ornitomancy).
4. Romerriget (753 f.v.t. - 476 e.Kr.)
Romerne adopterede mange spådomspraksis fra græske og etruskiske kulturer. Den etruskiske praksis med haruspicy, fortolkning af dyrs indvolde, blev meget brugt i det gamle Rom til spådom. Astrologiske forudsigelser var også fremtrædende i denne periode.
5. Kinesisk spådom (ca. 2000-1600 f.v.t. og senere)
I det gamle Kina opstod spådomspraksis under Shang-dynastiet og fortsatte med at udvikle sig over tid. Orakelknogletraditionen, der involverede opvarmning og revnedannelse af dyreknogler og -skaller for at fortolke spådomsbudskaber, var udbredt i Shang-perioden. Andre metoder omfattede numerologi, astrologi og I Ching, en gammel spådomstekst.
6. Indisk astrologi (jyotisk) og håndfladelære
Jyotish, det gamle indiske system af vedisk astrologi, har rødder i de vediske tekster og er blevet praktiseret i århundreder. Palmistry, kunsten at læse linjer på håndfladen, har også en lang historie i Indien og andre dele af verden.
Disse eksempler fremhæver den forskelligartede oprindelse af spåkonkurrence i forskellige gamle kulturer. Mens de specifikke teknikker og metoder udviklede sig over tid, forbliver troen på visse individers eller teknikkers evne til at forudsige fremtiden eller få indsigt i skjult viden en rød tråd på tværs af forskellige civilisationer og historiske perioder.