Salem-hekseprocesserne var en periode med intens forfølgelse af folk anklaget for hekseri i det koloniale Massachusetts mellem 1692 og 1693. Retssagerne var præget af hysteri og falske anklager og resulterede i henrettelse af 20 uskyldige mennesker.
Et af de mest slående aspekter af Salem-processerne er det faktum, at de blev udført i retfærdighedens navn. Puritanerne, der gennemførte retssagerne, troede, at de handlede i overensstemmelse med Guds vilje, og at de beskyttede deres samfund mod skade. Men selve retssagerne var dybt uretfærdige og resulterede i mange uskyldige menneskers død.
Paradokset ved Salem-tragedien ligger i, at retssagerne havde til formål at fremme retfærdighed, men i stedet resulterede i uretfærdighed. Dette paradoks tjener som en påmindelse om vigtigheden af retfærdig rettergang og behovet for at beskytte den anklagedes rettigheder, selv i tider med stor frygt og usikkerhed.