Traditionel spøgelseskommunikation:
* hvisker: En blød, æterisk stemme, ofte næppe hørbar, bruges til at formidle advarsler, hemmeligheder eller en følelse af uro.
* stønn og stønn: At udtrykke smerte, sorg eller vrede, ofte forbundet med en tragisk fortid.
* skrig: At udtrykke terror eller raseri, hvilket betyder en voldelig eller traumatisk begivenhed.
* rapping eller bankende: Brug af objekter til at kommunikere, ofte et mønster af lyde med en bestemt betydning.
* Apparitions: Vises som en gennemskinnelig figur, undertiden ledsaget af en svag glød.
* Flytning af objekter: Objekter tilsyneladende bevæger sig på egen hånd, som møbler, der skifter eller døre, der åbner og lukker.
* kolde pletter: Områder med pludselig kulde i et rum eller bygning, undertiden forbundet med en spøgelsesrig tilstedeværelse.
Modern Ghost Communication (i fiktive værker):
* Elektroniske stemmefænomener (EVP): Brug af optagelsesenheder til at fange svage stemmer eller lyde, der kan fortolkes som spøgelsesrig kommunikation.
* Spirit Boxes: Enheder, der scanner radiofrekvenser for at producere uddrag af lyd, der kan fortolkes som meddelelser fra spiritus.
* Ouija Board: Et spilkort, der bruges til at kommunikere med spiritus gennem en planchette, der ofte fremstilles som upålidelig og potentielt farlig.
Det er vigtigt at huske, at spøgelseskommunikation er et fiktivt koncept, og der er ingen videnskabelig bevis for at støtte eksistensen af spøgelser.