Her er hvorfor:
* Mangel på empirisk bevis: Mens mange mennesker hævder at have set eller oplevet spøgelser, er disse oplevelser subjektive og anekdotiske. Der er ingen ensartede, verificerbare beviser, der kan måles videnskabeligt eller replikeres.
* Videnskabelige forklaringer: Mange fænomener, der tilskrives spøgelser, har logiske forklaringer, såsom:
* hallucinationer: Stress, søvnmangel eller endda medicin kan udløse hallucinationer.
* fejlagtige fortolkninger: Lyde, skygger eller udkast kan let fortolkes, især i svagt oplyste eller ukendte miljøer.
* Elektromagnetiske felter: Svingninger i elektromagnetiske felter kan forårsage mærkelig elektrisk aktivitet og fornemmelser.
* bevisbyrden: Bevisbyrden ligger hos dem, der hævder, at der findes spøgelser. De er nødt til at fremlægge konkrete beviser, der kan undersøges og verificeres af det videnskabelige samfund.
Det er vigtigt at bemærke:
* Personlige overbevisninger: Tro på spøgelser er et spørgsmål om personlig tro og fortolkning. Der er ikke noget galt i at tro på det overnaturlige, men det er vigtigt at adskille tro fra videnskabelig bevis.
* Løbende forskning: Selvom der ikke er noget konkret bevis, fortsætter nogle forskere med at undersøge paranormale fænomener i håb om at finde forklaringer eller bevis. Imidlertid diskuteres og bliver der ofte drøftet deres fund.
I sidste ende er spørgsmålet om, hvorvidt spøgelser findes, et spørgsmål om personlig tro og fortolkning. Selvom der ikke er noget videnskabeligt bevis, er der heller ingen måde at definitivt modbevise deres eksistens.