Her er et par perspektiver på manifestationsmagi:
1. Positiv tænknings kraft :Nogle ser manifestationsmagi som en forlængelse af positiv tænkning, og argumenterer for, at fokus på positive tanker og overbevisninger kan føre til positive resultater. Dette trækker på ideen om, at vores tanker og følelser har magten til at påvirke vores adfærd, valg og i sidste ende de resultater, vi opnår i livet.
2. Bekræftelsesbias :Skeptikere hævder, at manifestationsmagi er afhængig af bekræftelsesbias, som er tendensen til at opsøge og huske information, der bekræfter vores eksisterende overbevisning. I denne opfattelse kan personer, der engagerer sig i manifestationsmagi, selektivt fokusere på positive oplevelser, der stemmer overens med deres ønsker, og ignorere tilfælde, hvor tingene ikke fungerer som forventet.
3. Lov om tiltrækning :Tilhængere af manifestationsmagi påberåber sig ofte den såkaldte "lov om tiltrækning", som antyder, at positive eller negative tanker og følelser kan tiltrække tilsvarende begivenheder og oplevelser. Der er dog ingen videnskabelige beviser, der understøtter eksistensen af loven om tiltrækning, og kritikere hævder, at den mangler en plausibel mekanisme for, hvordan tanker kan påvirke fysiske udfald.
4. Placebo-effekt :Nogle forskere foreslår, at manifestationsmagi kan være relateret til placeboeffekten, som opstår, når en person oplever en gavnlig effekt fra en tro på effektiviteten af en behandling, selv når den mangler noget reelt fysiologisk grundlag. At tro på manifestationsmagi og praktisere relaterede teknikker kan skabe en positiv tankegang, der positivt påvirker en persons adfærd og oplevelser.
5. Begrænset kontrol :Kritikere påpeger også, at manifestationsmagi ofte indebærer, at individer har fuldstændig kontrol over deres omstændigheder og udfald, hvilket ikke altid er tilfældet. Der er mange faktorer ud over en persons umiddelbare indflydelse, som kan påvirke deres liv, herunder eksterne begivenheder og andre menneskers valg og handlinger.
Overordnet set, mens manifestationsmagi kan have nogle positive effekter relateret til positiv tænkning og selvmotivation, bør det ikke ses som en sikker måde at opnå specifikke resultater på eller som en erstatning for praktiske handlinger og evidensbaserede strategier.