Forskning i opfattelsens psykologi har vist, at mennesker let kan narre af illusioner, hallucinationer og andre perceptuelle forvrængninger. Det betyder, at folk virkelig kan tro, at de har set et spøgelse, men det betyder ikke, at det, de så, faktisk var et spøgelse.
Derudover er der mange mulige ikke-paranormale forklaringer på spøgelsesobservationer. For eksempel kan folk forveksle naturfænomener, såsom skygger, flimrende lys eller refleksioner, med spøgelser. Folk kan også blive påvirket af deres forventninger og overbevisninger, hvilket kan få dem til at fortolke tvetydige sensoriske oplysninger som bevis på det paranormale.
Overordnet set, mens troen på spøgelser er udbredt og har eksisteret i århundreder, er der ingen videnskabelige beviser, der understøtter eksistensen af spøgelser eller andre paranormale fænomener.