Mange kulturer rundt om i verden har folklore, legender og trossystemer, der inkorporerer eksistensen af spøgelser eller ånder, og disse overbevisninger er gået i arv gennem generationer. Der er dog ingen enkelt, universelt accepteret definition eller forklaring på, hvad der udgør et spøgelse. I nogle tilfælde siges spøgelser at være ånder fra afdøde individer, der har uafsluttede forretninger eller følelsesmæssige tilknytninger til den levende verden, mens andre trossystemer hævder, at spøgelser er separate enheder helt.
Fra et videnskabeligt synspunkt kan nogle rapporterede paranormale oplevelser eller observationer af spøgelser forklares med naturlige fænomener, såsom fejlfortolkninger af skygger, refleksioner eller pareidolier (tendensen til at opfatte meningsfulde former eller mønstre i tilfældige stimuli). Derudover kan psykologiske faktorer, såsom søvnmangel, stress eller sorg, bidrage til hallucinationer eller oplevelser, der kan opfattes som spøgelsesagtige.
På trods af disse potentielle forklaringer er der stadig nogle uforklarlige fænomener forbundet med spøgelser og hjemsøgelser, som forbliver uden for rækkevidde af den nuværende videnskabelige forståelse. Nogle forskere og entusiaster undersøger paranormale påstande ved hjælp af forskellige videnskabelige metoder, såsom elektronisk udstyr og infrarøde kameraer, i et forsøg på at indsamle håndgribelige beviser for spøgelsesagtig aktivitet. Disse metoder bliver dog ofte kritiseret for deres mangel på strenge videnskabelige standarder og potentialet for falske positiver.
I sidste ende forbliver eksistensen af spøgelser et emne for løbende debat, og der er ikke noget endeligt svar, der tilfredsstiller alle synspunkter. Mens nogle mennesker tror på spøgelser og paranormale fænomener baseret på personlige erfaringer eller kulturelle traditioner, forbliver andre skeptiske, indtil de præsenteres for konkrete videnskabelige beviser.