1. Spiritualisme:Den victorianske æra var vidne til en stigning i interessen for spiritualisme, en bevægelse karakteriseret ved troen på, at de afdødes ånder kunne kommunikere med de levende gennem medier. Séancer og kommunikation gennem medier blev populære, hvor prominente personer som Sir Arthur Conan Doyle og Alfred Russel Wallace udtrykte tro på praksisen.
2. Spøgelsesagtige møder:Victorianerne havde en fascination af spøgelseshistorier og overnaturlige fortællinger. Tiden producerede bemærkelsesværdige forfattere som Edgar Allan Poe, Charles Dickens og M.R. James, hvis skrifter udforskede temaer om spøgelser, hjemsøgte huse og uhyggelige atmosfærer.
3. Videnskab og rationalisme:På trods af udbredelsen af overnaturlige overbevisninger oplevede den victorianske æra også hurtige videnskabelige fremskridt. Mange intellektuelle omfavnede rationalisme og søgte videnskabelige forklaringer på fænomener, der tidligere var blevet tilskrevet overnaturlige årsager.
4. Sociale faktorer:Troen på overnaturlige kræfter stammede ofte fra sociale faktorer som den høje dødelighed og begrænset videnskabelig forståelse af visse sygdomme. At søge trøst i efterlivet blev en mestringsmekanisme for mange i tider med sorg og usikkerhed.
5. Det okkulte:Den victorianske fascination af det overnaturlige udvidede sig også til det okkulte, herunder praksis som astrologi, spådom og studiet af esoterisk viden. Hemmelige selskaber og organisationer, der udforsker disse emner, såsom Hermetic Order of the Golden Dawn, vandt popularitet.
6. Litteratur og kunst:Det overnaturlige spillede en væsentlig rolle i victoriansk litteratur og kunst. Gotiske romaner, gyserhistorier og malerier indeholdt ofte elementer af det overnaturlige, hvilket afspejlede tidens fremherskende interesser og nysgerrigheder.
7. Nedgang i tro:Mod slutningen af det 19. århundrede var der et gradvist fald i den udbredte tro på det overnaturlige, da videnskabelige fremskridt fortsatte med at give forklaringer på fænomener, der engang blev tilskrevet paranormale årsager.
Som konklusion, mens den victorianske æra var præget af en fascination af det overnaturlige, var der også stærke strømninger af rationalisme og videnskabelig undersøgelse. Sameksistensen af disse overbevisninger afspejler den komplekse og udviklende natur af menneskelig tankegang i denne transformative periode.