2. Religiøs glød: Den protestantiske reformation, som begyndte i det 16. århundrede, førte til en bølge af religiøs glød og en øget tro på Satans magt. Denne inderlighed skabte et klima, hvor folk var mere tilbøjelige til at se hekse som en reel trussel.
3. Malleus Maleficarum: Udgivelsen af Malleus Maleficarum ("Heksehammeren") i 1487 gav en detaljeret vejledning til at identificere og retsforfølge hekse. Denne bog blev meget indflydelsesrig og formede den måde, folk tænkte om hekseri.
4. Politiske og sociale spændinger: 1600-tallet var en tid med store sociale og politiske omvæltninger, med konflikter som Trediveårskrigen (1618-1648) og den engelske borgerkrig (1642-1651). I sådanne tider med usikkerhed ledte folk ofte efter syndebukke, og hekse blev ofte set som årsagen til disse problemer.
5. Kønsdiskrimination: Kvinder blev ofte set som ringere end mænd og mere tilbøjelige til at blive forbundet med hekseri. Denne kønsbias bidrog til forfølgelsen af kvinder som hekse.
6. Økonomiske faktorer: I tider med økonomiske vanskeligheder var folk mere tilbøjelige til at henvende sig til syndebukke som hekse for at forklare deres ulykker.
7. Massehysteri: Når én person først blev anklaget for hekseri, førte det ofte til en kædereaktion, hvor andre blev anklaget baseret på rygter eller af frygt. Dette massehysteri bidrog til spredningen af hekseprocesser.
8. Mangel på videnskabelig forståelse: 1600-tallet var en tid før oplysningstiden, og folk havde en begrænset forståelse af den naturlige verden. Dette muliggjorde udbredelsen af troen på hekseri og andre overnaturlige forklaringer på begivenheder.