Religiøs overbevisning: I den periode var kristendommen den dominerende religion i Europa, og mange mennesker troede på eksistensen af hekse som beskrevet i Bibelen. Malleus Maleficarum, en berømt afhandling om hekseri udgivet i det 15. århundrede, forstærkede troen på hekseri og gav retningslinjer for at identificere og retsforfølge hekse.
Sociale og økonomiske spændinger: Det syttende århundrede var en tid med store sociale og økonomiske forandringer, med kapitalismens fremkomst, feudalismens tilbagegang og byernes vækst. Disse ændringer førte til øget usikkerhed og angst, og folk ledte ofte efter syndebukke, der kunne give skylden for deres ulykker. Hekse blev ofte set som ansvarlige for afgrødesvigt, sygdomme og andre ulykker.
Tro på det overnaturlige: Mange mennesker i det syttende århundrede troede på eksistensen af overnaturlige kræfter, herunder hekse, dæmoner og feer. Denne tro var ofte baseret på personlige oplevelser eller historier, der er gået i arv gennem generationer.
Politisk og religiøs forfølgelse: I nogle tilfælde blev beskyldninger om hekseri brugt som et redskab til politisk eller religiøs forfølgelse. Herskere og religiøse ledere kunne bruge beskyldninger om hekseri til at eliminere politiske modstandere eller undertrykke afvigende religiøse overbevisninger. De berygtede Salem-hekseprocesser i Massachusetts i slutningen af det syttende århundrede er et velkendt eksempel på denne type forfølgelse.