Religiøs indflydelse :Den katolske kirke spillede en væsentlig rolle i at fremme frygten for hekse. Det fremmede troen på, at hekse var i ledtog med djævelen, og deres praksis kunne føre til fordømmelse. Pavelige edikter og skrifter som Malleus Maleficarum (Heksenes Hammer) gav næring til heksejagtens vanvid.
Social uro :Det 16. og 17. århundrede var præget af social og politisk uro, herunder religiøse konflikter, økonomiske uligheder og udbrud af sygdomme som byllepesten. Disse tumultariske tider skabte en atmosfære af usikkerhed og frygt, hvilket gjorde samfund mere modtagelige for at finde syndebukke som hekse.
Overtroisk overbevisning :Mange mennesker havde dybt rodfæstede overtroiske overbevisninger om hekseri og det overnaturlige. Hekse blev ofte forbundet med sort magi, forbandelser og evnen til at påføre andre skade. Frygten for hekseri var sammenflettet med traditionel folklore, mundtlige historier og populærkulturelle overbevisninger.
Religiøs rivalisering :Religiøse konflikter mellem forskellige kristne trosretninger (f.eks. katolikker og protestanter) bidrog også til heksejagterne. Beskyldninger om hekseri tjente nogle gange som en måde for enkeltpersoner at miskreditere deres religiøse modstandere.
Hekseprocesser :Praksisen med hekseprocesser, hvor anklagede hekse blev udsat for tortur, forhør og forfølgelse, gav yderligere næring til frygten for hekse. Disse retssager skabte et miljø, hvor uskyldige mennesker ofte blev målrettet baseret på rygter, rygter og personlig rivalisering.
Misogyni og kønsdiskrimination :Kvinder blev uforholdsmæssigt anklaget for hekseri. Sociale fordomme mod kvinder, kombineret med associeringen af hekseri med kvindelig seksualitet og empowerment, gjorde dem sårbare over for anklager og forfølgelse.
Mangel på videnskabelig viden :Fraværet af videnskabelig forståelse og uddannelse bidrog til den udbredte tro på hekseri og overtro. Fænomener, som folk ikke kunne forklare, såsom sygdomme, naturkatastrofer eller ulykker, blev ofte tilskrevet hekseri.
syndebuk :I perioder med krise og stress har samfund en tendens til at søge syndebukke for at give skylden for deres problemer. Hekse blev praktiske mål for kanalisering af samfundsmæssige bekymringer og frustrationer.
Massehysteri :Heksejagter fik ofte en kollektiv, nærmest hysterisk karakter. Når først en anklage blev fremsat mod en person, kunne den hurtigt sprede sig, hvilket førte til en kæde af anklager og massepanik.
Det er vigtigt at bemærke, at tro og holdninger til hekseri har udviklet sig betydeligt siden det 16. og 17. århundrede, og forfølgelsen og frygten for hekse har ikke længere samme indflydelse i moderne samfund.