1. Intense religiøse overbevisninger :Puritanerne var dybt religiøse og mente, at verden var en kampplads mellem det gode og det ondes kræfter. De så hekseri som en alvorlig synd, der truede hele samfundet og dets religiøse overbevisning. Trolddom blev betragtet som en direkte overtrædelse af det bibelske bud:"Du skal ikke lade en heks leve" (2. Mosebog 22:18).
2. Frygt og overtro :Puritanerne levede i en tid, hvor frygt og overtro var udbredt. De troede på eksistensen af hekse og andre overnaturlige kræfter og frygtede den skade, som disse kræfter kunne bringe. Hekseri blev ofte forbundet med djævelen, og puritanerne troede, at de, der praktiserede hekseri, var i ledtog med Satan.
3. Social kontrol :Det puritanske samfund var tæt sammenknyttet, og individer forventedes at rette sig efter strenge sociale normer. Trolddomsanklager kunne bruges som en form for social kontrol, rettet mod dem, der afveg fra samfundets forventninger eller udgjorde en trussel mod den etablerede orden.
4. Kønsroller :Kvinder i det puritanske samfund blev ofte set som sårbare over for heksebeskyldninger, da de var forbundet med følelser og irrationalitet. Mange kvinder anklaget for hekseri blev marginaliseret, såsom enker, ældre kvinder eller dem, der er kendt for åbenhjertig adfærd eller ukonventionelle overbevisninger.
5. Ønske om renhed :Puritanerne søgte at etablere et rent og helligt samfund, fri for synd og ondskab. Hekseri blev set som en manifestation af moralsk korruption, og forfølgelsen af hekse blev betragtet som en måde at rense samfundet og bevare dets renhed.
6. Politisk motivation :Beskyldninger om hekseri kunne også være påvirket af politisk rivalisering og magtkampe i samfundet. Enkeltpersoner kan bruge beskyldninger om hekseri til at afgøre personlige klager, eliminere rivaler eller konsolidere magten.
Kombinationen af disse faktorer bidrog til den hårde behandling og forfølgelse af dem, der blev anklaget for hekseri i puritanske samfund i den periode.