- De helliges fællesskab: Romersk-katolikker tror, at kirken eksisterer i himlen, på jorden og i skærsilden. Det betyder, at de hellige i Himlen stadig er en del af Kirken og dermed er i stand til at gå i forbøn hos Gud på vores vegne.
- Hengivenhed til de hellige: Mange katolikker føler en stærk hengivenhed til særlige helgener og kan bede til dem om vejledning, beskyttelse og helbredelse. Denne praksis af hengivenhed ses ikke som tilbedelse, men snarere som en måde at ære og bede om de helliges forbøn.
- Søger hjælp ved særlige behov: Nogle katolikker mener, at visse helgener har en særlig tilknytning til bestemte områder af livet eller har en særlig evne til at hjælpe i særlige situationer. For eksempel bliver St. Anthony ofte bedt til for at finde tabte genstande, og St. Jude bliver ofte bedt til for håbløse tilfælde.
- At bede om åndelig vækst: Katolikker kan bede de hellige om deres bønner og forbøn i deres åndelige vækst, idet de søger de helliges vejledning og støtte på deres rejse mod tættere forening med Gud.
Det er vigtigt at bemærke, at katolikker ikke beder til de hellige, som om de var guder eller har magten til at opfylde vores ønsker. I stedet beder de til de hellige og beder dem om at gå i forbøn på deres vegne og bringe deres bønner til Gud. Handlingen med at bede de hellige om hjælp ses som en form for åndelig fællesskab og en måde at anerkende kirkens enhed på tværs af himlen, jorden og skærsilden.