1. Animisme og polyteisme :Neolitiske mennesker troede på eksistensen af ånder og guddomme forbundet med naturen, såsom guder og gudinder for frugtbarhed, regn, torden og solen. De praktiserede animisme og tillagde åndelige egenskaber til naturlige genstande, dyr og planter.
2. Forfædretilbedelse :Forfædredyrkelsen blev fremtrædende i den neolitiske periode. Folk troede, at deres afdøde forfædres ånder spillede en afgørende rolle i deres daglige liv, og de tilbad og ærede dem for at sikre held, beskyttelse og vejledning.
3. Fertilitetskulter :Efterhånden som landbruget blev centralt for overlevelse, blomstrede frugtbarhedsritualer og kulter. Folk holdt ceremonier og udførte symbolske handlinger for at fremme frugtbarhed hos både mennesker og afgrøder.
4. Totemisme :Nogle samfund udviklede totemisme, hvor en gruppe eller klan identificerede sig med et bestemt dyr eller en plante og troede, at det var deres beskytter eller forfader.
5. Ritualer og ceremonier :Ritualer og ceremonier blev væsentlige aspekter af neolitiske samfund. Disse praksisser havde til formål at formilde guddomme, sikre vellykket høst og markere væsentlige begivenheder såsom fødsel, voksende alder og død.
6. Magi og hekseri :Troen på magi og hekseri var udbredt i denne tid. Folk brugte trylleformularer, eliksirer og talismaner til at påvirke begivenheder, helbrede sygdomme og beskytte sig selv mod skade.
7. Shamanisme :Shamansk praksis opstod som et middel til at kommunikere med åndeverdenen. Shamaner blev antaget at besidde særlige kræfter og evner, der gjorde dem i stand til at interagere med det overnaturlige og gå i forbøn på vegne af deres samfund.
8. Tilbedelse af sol og måne :Himmellegemer, især solen og månen, var ofte genstand for tilbedelse og ære. Folk associerede dem med magtfulde kræfter, der påvirkede deres liv og landbrugscyklusser.
9. Religiøse strukturers fremkomst :Efterhånden som samfundene blev mere organiserede, begyndte religiøse strukturer at udvikle sig. Templer, helligdomme og andre hellige rum blev bygget til ritualer, ceremonier og ofringer til guddomme.
10. Begravelsespraksis :Begravelsespraksis udviklede sig i den neolitiske periode, hvilket afspejler troen på efterlivet. Folk engageret i komplicerede begravelsesritualer, herunder levering af gravgoder og mad til den afdøde til brug i efterlivet.
Disse overbevisninger og praksis dannede grundlaget for tidlige religiøse og kulturelle traditioner, der fortsatte med at påvirke efterfølgende civilisationer og forme menneskelig spiritualitet i årtusinder fremover.