- Religiøs overbevisning :Den engelske kirkes og andre protestantiske kirkesamfunds lære på det tidspunkt understregede eksistensen og magten af onde kræfter, herunder hekseri. Denne religiøse ramme gjorde folk mere modtagelige for ideen om hekse og heksekunst.
- Sociale spændinger :Stuart-æraen var præget af religiøse og politiske spændinger mellem forskellige fraktioner, og beskyldninger om hekseri blev nogle gange brugt som en måde at afgøre personlige score på eller målrette mod personer, der blev opfattet som outsidere eller trusler.
- Overtro og folklore :Engelsk kultur og folklore har en lang historie med tro på overnaturlige væsener og praksisser, herunder hekse og heksekunst. Denne overtro og folketro bidrog yderligere til den udbredte tro på hekseri.
- Heksejagt og prøvelser :Stuart-perioden oplevede en stigning i heksejagter og prøvelser, hvilket yderligere forstærkede troen på hekseri. Tidens berygtede hekseprocesser, såsom Pendle Witch Trials i 1612, skabte et miljø af frygt og øgede opfattelsen af hekse som en reel og farlig trussel.
- Bekendelser :Mange anklagede hekse tilstod at have praktiseret hekseri, enten under pres, tortur eller ud fra en ægte tro på deres egne overnaturlige evner. Disse bekendelser tilføjede troværdighed til ideen om hekse og heksekunst og bidrog til den offentlige opfattelse af deres eksistens.
- Videnskabelige begrænsninger :Videnskabelig forståelse og skepsis var ikke så udbredt under Stuart-perioden, som de ville være senere. Folk havde en tendens til at stole på overnaturlige forklaringer på begivenheder eller fænomener, de ikke kunne forstå, og hekseri blev ofte påberåbt for at forklare uforklarlige omstændigheder eller ulykker.
Det er vigtigt at bemærke, at mens troen på hekseri var udbredt i Stuart-perioden, var der også personer, der stillede spørgsmålstegn ved og udfordrede disse overbevisninger, hvilket banede vejen for en mere skeptisk tilgang til hekseri og overnaturlige påstande.