1. Karma og Dharma:
En af hinduismens centrale principper er troen på karma, som siger, at enhver handling har konsekvenser i dette liv eller i fremtidige fødsler. Dharma refererer til de pligter, rettigheder og ansvar, der er forbundet inden for ens kaste. Det var traditionelt antaget, at ens kaste var forudbestemt af deres karmiske handlinger i det tidligere liv. Denne filosofi forstærkede ideen om, at man skulle acceptere deres sociale status og udføre deres pligter i overensstemmelse med deres kaste.
2. Varna System:
Varna-systemet er et andet koncept inden for hinduismen, der kategoriserer individer i fire store sociale klasser eller divisioner:Brahminer (præster og lærde), Kshatriyas (herskere og krigere), Vaishyas (købmænd og handlende) og Shudras (arbejdere og tjenesteydere). Mens denne klassifikation oprindeligt var baseret på erhverv og kvaliteter, blev den med tiden forbundet med arvelige skel og samfundshierarkier.
3. Rituel renhed:
Hinduismen lægger vægt på begrebet rituel renhed og forurening, som kan kædes sammen med kasteforskelle. Visse kaster, der blev betragtet som højere i hierarkiet, såsom brahminer, blev anset for at være rituelt rene, mens andre, såsom dalitterne (tidligere kendt som "Untouchables") blev set som urene.
Denne forestilling fastholdt ideen om, at kontakt med lavere kaster kunne forurene og forurene de højere kasteindivider.
4. Religiøse traditioner og læresætninger:
Visse religiøse tekster, såsom Manusmriti, som er en gammel lovkodeks, inkluderer passager, der definerer de pligter og begrænsninger, der er forbundet med forskellige kastegrupper. Disse tekster var med til at fastholde og retfærdiggøre kastebaseret diskrimination og hierarkier i det hinduistiske samfund.
5. Sociale normer og praksis:
Hinduistiske sociale praksisser, skikke og traditioner forstærkede også kastesondringer. Ægteskaber mellem kaster blev f.eks. ofte frarådet, idet de opretholdt adskillelse mellem kaster og bevarede deres identiteter.
Derudover var specifikke erhverv traditionelt forbundet med specifikke kaster, hvilket begrænsede social mobilitet og forstærkede kasteroller i erhverv.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle aspekter af hinduismen direkte understøtter kastedelingerne, og der har været reformbevægelser inden for hinduismen, der kræver lighed, social retfærdighed og udryddelse af kastebaseret diskrimination. Men på grund af historisk praksis og århundreders social konditionering, er kastebaserede overbevisninger og praksis blevet indgroet i det hinduistiske samfund, hvilket fører til vedvarende kastesystem i Indien selv i dag.