Opfattelsen af Demeter som en gudinde snarere end en gud stemmer overens med den bredere kulturelle og mytologiske kontekst i det antikke Grækenland. I mange gamle samfund, herunder Grækenland, blev gudinder ofte forbundet med frugtbarhed, natur og de nærende aspekter af livet. Det feminine guddommelige blev ofte set som en kilde til liv, vækst og overflod. Demeter legemliggjorde disse egenskaber, der repræsenterede jordens og dens produkters vitale rolle i at opretholde menneskeliv og velstand.
Derudover var der i græsk mytologi flere andre guder forbundet med specifikke aspekter af landbrug og frugtbarhed, såsom Zeus, Poseidon og Dionysus. Demeters unikke rolle som en moderfigur, der repræsenterer jordens gavmildhed og næring, adskilte hende yderligere fra disse andre mandlige guddommeligheder.
Det er også værd at bemærke, at konceptet om en kønsbinær (strengt mandlige eller kvindelige guddomme) ikke var så rigid i oldgræsk religion, som det er i nogle moderne fortolkninger. Guddomme kan have flydende eller dualistiske aspekter, og deres kønsrepræsentationer kan variere afhængigt af konteksten og lokale traditioner. Demeter, mens den overvejende blev opfattet som en gudinde, havde også forbindelser til den maskuline sfære gennem sin rolle i de eleusinske mysterier, hvor hun blev forbundet med underverdenen og regenerering.
Afslutningsvis blev Demeter opfattet som en gudinde på grund af hendes stærke tilknytning til frugtbarhed, vækst og naturens plejende kvaliteter. Hendes feminine guddommelighed repræsenterede jordens livgivende og opretholdende kraft, som gav genklang med de kulturelle og mytologiske overbevisninger i det antikke Grækenland.