Her er nogle nøglepunkter om det overnaturlige i jødisk tro:
1. Monoteisme: Jødedommen overholder streng monoteisme og anerkender én transcendent og almægtig Gud, som er universets skaber og guvernør.
2. Profetskab: Jødedommen anerkender forskellige profeter, der blev antaget at modtage guddommelige budskaber og åbenbaringer fra Gud. Disse profeter tjente som mellemmænd mellem Gud og menneskeheden og formidlede hans vilje og lære til folket.
3. Mirakler: Jødedommen anerkender og beretter om talrige mirakuløse begivenheder i sine hellige tekster, såsom opdelingen af Det Røde Hav, spaltningen af Jordanfloden og tilvejebringelsen af manna fra himlen under israelitternes rejse i ørkenen. Disse mirakler ses som manifestationer af Guds magt og hans direkte indgriben i historien.
4. Guddommelig retfærdighed og indgriben: Jødedommen tror på guddommelig retfærdighed og Guds aktive involvering i verdens anliggender. Det overnaturlige ses ofte som et middel, hvorigennem Gud belønner de retfærdige, straffer de ugudelige og beskytter sit udvalgte folk.
5. Engle: Jødedommen anerkender eksistensen af engle, himmelske væsener, der tjener som budbringere og mellemmænd mellem Gud og menneskeheden. Engle er beskrevet i forskellige roller, såsom vogtere, beskyttere og repræsentanter for Guds vilje.
6. Dæmoner: Jødedommen anerkender også eksistensen af dæmoner eller onde ånder, omtalt som "shedim" eller "mazikin" på hebraisk. Disse væsener menes at være faldne engle eller ondsindede kræfter, der kan bringe skade på individer. Imidlertid betragtes deres magt som 有限的 sammenlignet med Guds autoritet.
7. Kabbalah: Jødisk mystik, især kabbalah, dykker dybere ned i det overnaturlige og udforsker de esoteriske aspekter af jødisk teologi og spiritualitet. Kabbalistisk lære involverer åndelige riger, guddommelige udstrålinger og universets skjulte dimensioner.
Mens jødedommen omfavner begrebet det overnaturlige, understreger den, at Guds tilstedeværelse og magt ikke er begrænset til disse ekstraordinære manifestationer, men også er tydelige i den naturlige verden og i individers åndelige oplevelser. Derfor anses tro og etisk levevis for mere betydningsfuldt end jagten på overnaturlige fænomener i jødisk religiøs praksis.