1. Frygt og angst: I tider med usikkerhed eller fare kan folk vende sig til overtro for at klare deres frygt og bekymringer. For eksempel kan folk bære held og lykke eller undgå bestemte steder eller aktiviteter i den tro, at de vil bringe ulykke.
2. Fejlfortolkning af naturbegivenheder: Tidligere har folk måske ikke haft en videnskabelig forståelse af naturbegivenheder, såsom storme, jordskælv eller formørkelser. Som følge heraf kan de have tilskrevet disse begivenheder til overnaturlige kræfter eller væsener og udviklet overtro for at beskytte sig selv mod skade.
3. Bekræftelsesbias: Folk har en tendens til at huske begivenheder, der understøtter deres overbevisning, og glemmer eller fraskriver beviser, der modsiger dem. Dette kan føre til videreførelsen af overtro, da folk selektivt husker de tidspunkter, hvor deres overtro så ud til at være sand, og glemmer de tidspunkter, hvor de ikke var det.
4. Social læring: Overtro kan også læres af andre, såsom forældre, venner eller kulturelle ledere. Børn kan blive lært at tro på visse overtro af deres forældre, og disse overbevisninger kan fortsætte med at blive videregivet gennem generationerne.
5. Kulturelle overbevisninger og traditioner: Overtro kan være dybt forankret i kulturelle overbevisninger og traditioner. Visse symboler, ritualer eller praksis kan betragtes som heldige eller uheldige baseret på historiske, religiøse eller sociale faktorer.
6. Misinformation: Overtro kan spredes gennem misinformation eller misforståelser. Folk kan videregive ukorrekte oplysninger om visse overbevisninger eller praksisser, hvilket fører til videreførelse af overtro.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom overtro kan have givet folk en følelse af komfort eller kontrol i lyset af usikkerhed, mangler de videnskabelige beviser og giver ikke en pålidelig eller nøjagtig forståelse af verden omkring os.