Efter at have oplevet alvorlig lidelse og søgt svar, kom Siddhartha (senere kendt som Buddha) til at udfordre forskellige aspekter af hinduistisk filosofi, herunder genfødselscyklussen og det ultimative mål om at opnå moksha (befrielse). Han søgte en alternativ vej til at overvinde lidelse og opnå oplysning.
Gennem forskellige spirituelle praksisser, kontemplationer og indsigter formulerede Siddhartha den lære, der ville blive grundlaget for buddhismen. I stedet for udelukkende at stole på begrebet reinkarnation, understregede han principperne for de fire ædle sandheder, den ædle ottefoldige vej og vigtigheden af opmærksomhed, medfølelse og visdom for at opnå befrielse fra lidelse.
Derfor, selvom tanken om reinkarnation i hinduismen kunne have givet den første inspiration til Siddharthas søgen, var det hans transformative erfaringer og indsigter, der førte ham til at danne buddhismens særskilte filosofiske og religiøse lære.