I en lille landsby omgivet af bølgende bakker fandtes der en gammel vej indhyllet i mystik og hviskede legender. Denne vej var kendt som Witch Road, og det siges at være den sti, som hekse rejste om natten for at samles til deres hemmelige ritualer.
Ifølge landsbyboernes fortællinger kunne Witch Road kun ses under lyset af en fuldmåne. Det ville fremstå som en glitrende, sølvskinnende sti, der snoede sig gennem skoven og fører til en ukendt destination. Nogle hævdede, at heksene brugte denne vej til at transportere sig selv til et magisk rige, hvor de kunne kommunikere med naturens ånder.
Landsbyboerne talte i dæmpede toner om de mærkelige hændelser, der havde fundet sted nær Witch Road. De hviskede om mystiske tilsynekomster, uhyggelige lyde, der ekkoede fra skoven, og kropsløse stemmer, der råbte fra mørket. Nogle hævdede endda at have set spøgelsesagtige skikkelser danse blandt træerne, deres latter båret af vinden.
Efterhånden som årene gik, voksede legenden om Witch Road og skabte både frygt og fascination i landsbybeboernes hjerter. Overtroiske sjæle undgik helt vejen, mens andre vovede at vove sig nær i håb om at få et glimt af heksens mystiske sammenkomster.
En nat besluttede en ung mand ved navn Jack at trodse Witch Road. Han havde altid været fascineret af legenderne omkring det og ønskede at bevise sit mod til sine venner. Da han vovede sig ind i skoven, kastede månen et uhyggeligt skær og oplyste stien foran ham.
Jack fulgte den snoede vej, hans hjerte hamrede af forventning. Pludselig hørte han lyden af latter og stemmer, der hviskede i det fjerne. Han frøs i sine spor, hans krop snurrede af spænding og frygt. Han vidste, at han havde fundet heksens forsamling.
Jacks nysgerrighed drev ham fremad, og han vovede sig dybere ind i skoven. Han kom over en lysning, hvor heksene udførte deres ritualer, deres skyggefulde skikkelser dansede i måneskin. Jack så i ærefrygt, mens de kastede besværgelser, sang ældgamle besværgelser og kaldte på nattens ånder.
Men lige da Jack skulle til at træde frem og afsløre sin tilstedeværelse, mærkede han en kold, klam hånd greb om hans skulder. Han vendte sig om og så en gammel kvinde stå bag ham, hendes øjne glødede af et overjordisk lys.
"Du skal ikke være her," hviskede den gamle kone med en advarende tone. "Dette sted er ikke for dem, der ikke hører til."
Med en start indså Jack, at han var blevet fanget. Han vendte sig og løb, hans hjerte hamrede, da han løb tilbage ned ad Witch Road. Heksenes latter fulgte ham og rungede gennem skoven.
Jack talte aldrig om sit møde igen, men legenden om Witch Road levede videre, en fortælling om mystik og magi, der fortsatte med at fascinere og intrigere landsbybeboerne i generationer fremover.