1. Mangel på videnskabelig viden: Forståelsen af den naturlige verden under renæssancen var ufuldstændig og i vid udstrækning baseret på gamle tekster og folklore. Dette fik folk til at acceptere eksistensen af skabninger, der virkede fantastiske eller umulige.
2. Religiøse overbevisninger: Mange religiøse tekster, inklusive Bibelen, nævner magiske skabninger som drager, enhjørninger og griffiner. Dette gav troværdighed til ideen om, at disse skabninger eksisterede.
3. Symbolik: Magiske væsner blev ofte brugt til at repræsentere dyder, laster og andre abstrakte begreber. For eksempel blev enhjørningen set som et symbol på renhed og kyskhed, mens dragen repræsenterede ondskab og kaos.
4. Udforskning og opdagelse: Renæssancen var en udforskningsperiode, og europæerne mødte nye og ukendte lande og kulturer. Dette førte til historier og rapporter om mærkelige og eksotiske dyr, som nogle gange blev tolket som magiske skabninger.
5. Kunst og litteratur: Magiske væsner var et almindeligt emne i renæssancens kunst og litteratur. De gav kunstnere og forfattere en rig kilde til billedsprog og inspiration.
6. Godroenhed: Folk i renæssancen var generelt mere godtroende og accepterede det ekstraordinære og fantastiske. Dette var en tid, hvor alkymi, astrologi og andre former for magi blev udbredt.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle i renæssancen troede på magiske skabninger. Nogle lærde og intellektuelle var skeptiske og betragtede disse historier som ren overtro. Troen på magiske væsner var dog udbredt og bestod langt ind i det 17. århundrede.