Forbindelse med død og tab: Hades blev opfattet som et dystert, mørkt sted, hvor al glæde ophørte med at eksistere. Udsigten til at efterlade sine kære og møde en ukendt skæbne i livet efter døden var en kilde til bekymring for mange.
Kulturelle overbevisninger og myter: Græsk mytologi skildrede Hades som en formidabel og autoritativ skikkelse, der herskede over de døde med en jernnæve. Fortællinger om straffe og pinsler i underverdenen, såsom Sisyfos eller Tantalus' evige lidelse, bidrog til folks frygt for Hades.
Fravær af kontrol: Når nogen først kom ind i Hades, var deres skæbne uden for deres kontrol. Denne mangel på autonomi over ens egen eksistens efter døden var en stor frygt for de gamle grækere, som lagde vægt på personlig handlefrihed og uafhængighed under livet.
Forbindelse med tab og sorg: Da en elsket døde, sørgede de gamle grækere ikke kun over tabet, men nærede også frygt for deres skæbne i underverdenen. De ukendte omstændigheder, de kunne stå over for i Hades, øgede den følelsesmæssige smerte ved sorg.
Disse faktorer kombinerede for at indgyde en generaliseret frygt for Hades i det antikke græske samfund, hvilket påvirkede deres kulturelle holdninger, religiøse praksisser og personlige overbevisninger om efterlivet.