Ved ikke at have noget ansigt forbliver dæmonens sande form ukendt og tvetydig, hvilket kan øge følelsen af frygt og usikkerhed hos dem, der møder den. Fraværet af træk eller ansigtsudtryk forhindrer en følelsesmæssig forbindelse eller forståelse af væsenets motiver eller tanker, hvilket fører til et endnu mere foruroligende og uforudsigeligt nærvær.
Derudover kan en ansigtsløs dæmon i kunstneriske eller symbolske repræsentationer repræsentere en generaliseret form for ondskab snarere end en enestående enhed, der er bundet til en specifik karakteristik eller individ. Deres udseende bliver en stand-in for enhver form for ydre truende kræfter, som mennesker kan støde på.
Det er også værd at bemærke, at kulturelle fortolkninger af dæmoner varierer meget i forskellige sammenhænge, og ikke alle dæmoniske karakterer er blottet for ansigtstræk. Hver dæmons skildring bærer kulturelle, filosofiske og symbolske betydninger inden for sin respektive kontekst.