Historisk kontekst:
1. Religiøs overbevisning :I middelalderen spillede religiøse institutioner, især den katolske kirke, en væsentlig rolle i udformningen af samfundets tro om hekseri. Religiøs doktrin betragtede hekseri som en kætterisk handling og en direkte trods mod kristne læresætninger, der indgydte frygt og overtro blandt troende.
2. Heksejagt :Mellem 1400 og 1800 var Europa vidne til en periode kendt som "Heksejagterne." I løbet af denne æra blev mange personer falsk anklaget for at praktisere hekseri baseret på blot mistanke eller personlige klager. Frygten for hekseri spredte sig, efterhånden som folk blev henrettet eller forfulgt uden væsentlige beviser.
3. Populær litteratur og myter: Bøger som "Malleus Maleficarum" (Heksenes Hammer) i det 15. århundrede udbredte uhyggelige fortællinger om heksens påståede magt, hvilket forstærkede negative stereotyper og frygt blandt befolkningen. Folkeeventyr og overtro fastholdt også ideen om hekse som onde og ondsindede væsener.
4. Social og politisk dynamik: I perioder med social og politisk uro gav det at give skylden for påståede hekse en afsætningsmulighed for folk til at klare frygt og usikkerhed. Det afledte opmærksomheden fra den herskende elite og gav en følelse af kontrol i tider med kaos.
5. Misogyni og kønsdiskrimination: Mange anklagede personer var kvinder, der udfordrede samfundsnormer eller truede mandlig autoritet. Beskyldninger om hekseri blev ofte brugt til at tie og undertrykke kvinder, der afveg fra traditionelle kønsroller.
Moderne opfattelse:
I dag er frygten for hekse stort set forsvundet i de fleste samfund, og mange betragter hekse som mytiske skabninger eller positive symboler på empowerment og non-konformitet. Efterhånden som samfund udvikler sig, har skepsis og kritisk tænkning udfordret de irrationelle overbevisninger, der førte til forfølgelsen af såkaldte hekse.