For at lære magiske besværgelser satte egypterne sig ofte i lære hos erfarne tryllekunstnere eller præster, som ville videregive deres viden og færdigheder. De ville studere gamle tekster og manuskripter, der indeholdt besværgelser, ritualer og instruktioner til at udføre magi.
Ægypterne troede også, at visse genstande, såsom amuletter og talismaner, havde magiske egenskaber, og de ville bruge disse genstande i deres besværgelser. De skrev ofte besværgelser på papyrus eller indgraverede dem på amuletter, som de derefter ville bære eller bære med sig for at beskytte sig mod skade eller opnå held.
Der var også en stærk tro på ordenes magt, og visse kombinationer af ord mentes at have magiske virkninger. Egyptiske tryllekunstnere ville bruge disse ord i deres besværgelser, og de ville også bruge symboler og gestus til at forstærke kraften i deres magi.
Udøvelsen af magi i det gamle Egypten var tæt forbundet med religion, og mange af besværgelserne og ritualerne var forbundet med specifikke guddomme. Ægypterne troede, at guderne kunne blive påvirket af magi, og de ville ofte bruge besværgelser og ritualer til at påkalde guderne og bede om deres hjælp eller beskyttelse.
Studiet af magi i det gamle Egypten var et højt specialiseret område, og kun nogle få udvalgte individer blev betragtet som sande mestre i kunsten. Disse personer blev holdt højt og blev ofte konsulteret af herskere og velhavende personer for at få råd og bistand i spørgsmål om sundhed, beskyttelse og åndelig vejledning.