I nogle religiøse og spirituelle traditioner anses sjæle for at være en væsentlig og uforgængelig del af et menneske, der omfatter deres bevidsthed, følelser og åndelige essens. Vampyrer er ofte afbildet som udøde skabninger, hvilket udfordrer forestillingen om, at de har en sjæl. Nogle fiktive skildringer af vampyrer inkluderer dog variationer af dette tema.
* Traditionel fremstilling: I klassiske vampyrlegender og historier bliver vampyrer ofte portrætteret som sjælløse væsener. Dette skyldes, at de typisk er afbildet som væsener, der mangler evnen til moralsk ræsonnement, empati og menneskelige følelser. I stedet er de drevet af primære instinkter og ønsker.
* Moderne fortolkninger: I mere nutidige fortolkninger af vampyrer kan deres afbildning variere. Nogle skønlitterære værker præsenterer vampyrer med sjæle, der enten er slumrende, fragmenterede eller korrumperet af deres vampyrisme. I sådanne tilfælde kan fortællingen udforske temaer om åndelig forløsning eller kampen mellem vampyrens natur og deres ønske om en sjæl.
* Kulturelle variationer: Forskellige kulturer har deres egne overbevisninger om vampyrers natur. I nogle tilfælde kan vampyrer blive portrætteret som havende et udseende af en sjæl eller åndelig essens, der er forbundet med deres liv, før de blev en vampyr. Dette kan variere meget afhængigt af mytologien eller læren, som afbildningen stammer fra.
I sidste ende er spørgsmålet om, hvorvidt vampyrer har sjæle eller ej, et spørgsmål om personlig fortolkning og individuelle overbevisninger. Som fiktive væsner er vampyrer åbne for forskellige fortolkninger, der tager højde for forskellige fortællende temaer og perspektiver.