I kristendommen diskuteres begrebet skytsengle ofte, og det menes, at enhver person kan have en skytsengel, der vejleder, beskytter og går i forbøn på deres vegne. Denne tro er dog baseret på specifikke religiøse tekster og fortolkninger.
I andre religiøse traditioner, såsom nogle grene af hinduismen og buddhismen, menes det, at individer kan have guddommelige beskyttere, vejledende ånder eller devaer, der våger over dem. Imidlertid kan arten af disse beskyttere afvige fra begrebet skytsengle eller dæmoner.
I sekulære eller ikke-religiøse sammenhænge betragtes begrebet skytsånd ofte som mytologisk eller symbolsk snarere end en bogstavelig virkelighed. Det kan ses som en måde at personificere beskyttende kræfter på eller som en metafor for den indre vejledning eller styrke, som individer kan finde i sig selv.
I sidste ende er eksistensen af skytsdæmoner eller skytsengle et spørgsmål om personlig tro og varierer afhængigt af individuelle åndelige eller religiøse perspektiver.