Descartes troede faktisk ikke på sådan en dæmon, men han brugte konceptet som et tankeeksperiment i sine filosofiske skrifter. Han foreslog ideen om en yderst kraftfuld og ondsindet dæmon, der kunne bedrage selv den mest omhyggelige tænker og få dem til at tro, at den ydre verden er virkelig, når den faktisk er en omfattende illusion skabt af dæmonen. Dette koncept udfordrede den traditionelle opfattelse af sikkerhed i viden og fremhævede vigtigheden af ​​omhyggeligt at undersøge vores overbevisninger og antagelser.