- Vandprøve :Den tiltalte ville blive smidt i en vandmasse. Hvis de sank, blev de betragtet som uskyldige, mens hvis de svævede, blev de anset for skyldige. Denne praksis var baseret på troen på, at hekse var lavet af lettere materiale end almindelige mennesker.
- Prik :Den anklagede ville blive stukket med en skarp genstand. Hvis de ikke blødte eller ikke viste smerte, blev det betragtet som en indikation på hekseri. Dette var forankret i troen på, at hekse manglede normale menneskelige fornemmelser.
- Heksemærke :Folk gennemsøgte de anklagede for usædvanlige mærker eller pletter på deres kroppe, såsom modermærker, muldvarpe eller ar. Disse blev antaget at være djævelens mærker og bevis på en pagt med djævelen.
- Adfærdstest :Den anklagede ville blive observeret for visse mistænkelige adfærd eller træk forbundet med hekseri, såsom at undgå hellige genstande eller udføre mistænkelige ritualer.
- Bekendelser :Tortur og intense forhør blev ofte brugt til at udtrække tilståelser fra anklagede hekse. Under fysisk eller psykisk tvang kan individer indrømme at de udøver hekseri, selvom de var uskyldige.
- Omdømme og rygter :Beskyldninger kan også være baseret på rygter, sladder og dårligt ry i samfundet. Personligt nag eller konflikter kan føre til falske beskyldninger om hekseri.
Det er vigtigt at bemærke, at disse metoder var tilbøjelige til fejl og uretfærdigheder, og mange uskyldige mennesker blev falsk anklaget og forfulgt som hekse i perioder med øget heksejagtshysteri.