Her er hvorfor:
* hjerneudvikling: Drømme er komplekse neurologiske begivenheder, og hjernen er ikke fuldt udviklet nok til at opleve dem før efter fødslen.
* sensorisk input: Drømme er ofte drevet af sensoriske oplevelser. I livmoderen er sensorisk input meget begrænset, primært berøring, smag og lyd, men ikke den slags, der er nødvendig for at danne drømmebilleder.
* Hukommelsesdannelse: Hukommelsesdannelse er også en udviklingsproces, og evnen til at gemme og huske minder er ikke fuldt funktionel før senere i spædbarnet.
Selvom det er umuligt at vide med sikkerhed, hvad dine tidlige minder virkelig er af, er de sandsynlige:
* Minder i den tidlige barndom: Vores tidligste erindringer dannes ofte i alderen 3-4 år og kan være ganske levende. Disse kan forveksles med drømme, især hvis de er unikke eller følelsesladede.
* Fantasier og fantasi: Små børn har meget aktive forestillinger og kan let sløre linjen mellem virkelighed og fantasi. Det er muligt, at din hukommelse er en blanding af virkelige oplevelser og fantasifulde spil.
* Delte historier: Vi hører ofte historier om vores egen fødsel og den tidlige barndom, som kan skabe en følelse af fortrolighed og endda personlig oplevelse, selvom de faktisk ikke er vores egne minder.
Det er helt normalt at have en stærk følelse af tidlige minder, selvom de ikke er videnskabeligt verificerbare. Vores hjerner er magtfulde og fantasifulde og kan skabe levende oplevelser, der føles ægte, selvom de ikke er det.
Hvis du er interesseret i at udforske dette yderligere, kan det være nyttigt at tale med en terapeut eller psykolog. De kan hjælpe dig med at forstå dine minder bedre og skelne mellem hvad der kan være reelle oplevelser og hvad der kan være fantasifulde kreationer.