1. Sermsortering :Denne metode involverer adskillelse af sædceller, der bærer X-kromosomer (som bestemmer kvindelige 性別) fra dem, der bærer Y-kromosomer (som bestemmer mandlige 性別). Forskellige teknikker, såsom tæthedsgradientcentrifugering eller fluorescensaktiveret cellesortering, kan anvendes til dette formål. Den sorterede sæd kan derefter bruges til kunstig befrugtning eller in vitro fertilisering (IVF). Effektiviteten og de etiske implikationer af sædsortering er dog stadig genstand for debat.
2. Præimplantationsgenetisk diagnose (PGD) :Denne teknik bruges i forbindelse med IVF til at udvælge embryoner af et specifikt køn før implantation. Under IVF oprettes flere embryoner, og der udføres en biopsi på hvert embryo for at bestemme dets køn. Kun embryoner af det ønskede køn overføres derefter til livmoderen. Selvom PGD kan være effektiv til kønsudvælgelse, er det en kompleks og dyr procedure med tilhørende risici og etiske bekymringer.
3. MicroSort :I lighed med sædsortering involverer denne metode brug af specialiserede teknikker til at adskille X-bærende og Y-bærende sædceller. Den sorterede sperm bruges derefter til intrauterin insemination (IUI), en mindre invasiv procedure sammenlignet med IVF. Men ligesom andre metoder garanterer MicroSort ikke en 100 % succesrate, og dens effektivitet kan variere baseret på faktorer som laboratoriepersonalets dygtighed og sædprøvens kvalitet.
Det er vigtigt at bemærke, at tilgængeligheden og lovligheden af metoder til udvælgelse af køn kan variere mellem lande og jurisdiktioner. Det er altid tilrådeligt at undersøge og rådføre sig med læger, før man overvejer procedurer for kønsudvælgelse. Etiske bekymringer, succesrater, risici og juridiske implikationer bør tages i betragtning, når disse beslutninger træffes.