1. Tro på humoral teori :I oldtidens medicin troede mange kulturer på begrebet humoral teori, som mente, at den menneskelige krop indeholdt fire humors:blod, slim, gul galde og sort galde. Ubalancer i disse humors blev anset for at forårsage sygdom, og blodudslip blev antaget at genoprette den rette balance ved at fjerne overskydende humor.
2. Behandling af forskellige sygdomme :Blodudskillelse blev brugt til at behandle en lang række sygdomme, herunder feber, infektioner, hovedpine, psykiske sygdomme og endda tilstande som spedalskhed og slangebid. Man mente, at fjernelse af "dårligt" eller "urent" blod kunne hjælpe med at lindre symptomer og fremme heling.
3. Forebyggelse af sygdom :Blodudskillelse blev også brugt som en forebyggende foranstaltning, især i tider med epidemier eller udbrud af infektionssygdomme. Man mente, at ved at fjerne potentielle infektionskilder kunne blodudladning hjælpe med at beskytte individer mod at blive syge.
4. Styrkelse af kroppen :I nogle kulturer mente man, at blodudslip havde en foryngende effekt, der hjælper med at styrke kroppen og fremme den generelle sundhed og velvære.
5. Religiøse og ritualistiske praksisser :Blodudslip spillede en rolle i visse religiøse og ritualistiske praksisser i forskellige kulturer. I nogle tilfælde blev det brugt som en form for renselse eller som et symbolsk offer til guddomme.
Det er vigtigt at bemærke, at blodudskillelse blev praktiseret uden fuld forståelse af menneskets anatomi og fysiologi, og det havde ofte skadelige konsekvenser. Med fremskridt inden for medicinsk viden faldt blodudladning gradvist i popularitet og blev til sidst erstattet af mere evidensbaseret medicinsk praksis.