Amir henviser til, at det var ham, der forrådte Hassan, hans barndomsven og søn af hans fars tjener Ali. Amir havde set Hassan blive seksuelt misbrugt af Assef, en lokal bølle, men gjorde intet for at stoppe det. Denne hændelse har hjemsøgt Amir gennem hele hans liv, og han har følt enorm skyld og skam over ikke at stå op for Hassan. Han mener, at uhyret i søen er en metafor for hans egne indre dæmoner, den skyld og skam, han føler for at forråde Hassan. Det repræsenterer hans egen frygt og svagheder, som har forhindret ham i at leve et virkelig tilfredsstillende og autentisk liv.