Den nøjagtige oprindelse af dette ordsprog er usikker, men det er blevet brugt i forskellige former gennem historien. En af de tidligste kendte referencer til en lignende idé kan findes i den romerske filosof Seneca den Yngres skrifter (4 f.Kr. - 65 e.Kr.). I sit værk "Epistulae Morales ad Lucilium" (Moralske breve til Lucilius) skrev Seneca:"Fumum esse, ubi ignis non sit, non potest." Dette oversættes til "Der kan ikke være røg, hvor der ikke er ild."
En anden potentiel kilde til ordsproget er Bibelen. I Ordsprogenes Bog er der et vers, der lyder:"Der er ingen røg uden ild, og ingen ord uden sandhed." (Ordsprogene 16:28)
I moderne tid er ordsproget "Hvor der er røg, er der ild" almindeligt brugt i en række forskellige sammenhænge. Det bruges ofte i retssager, hvor det antyder, at tilstedeværelsen af indicier kan indikere en anklagets skyld. Det bruges også i dagligsproget til at udtrykke tanken om, at der normalt er grundlag for rygter eller mistanker, selvom der mangler konkrete beviser.