Hvad er månelandingsprogrammerne?

USA gennemførte en række menneskelige rumflyvningsmissioner for at lande astronauter på Månen i løbet af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne under paraplyprogrammet Project Apollo. De to første missioner, Apollo 1 og Apollo 4, var ubemandede test af Apollo-rumfartøjet. Den tredje mission, Apollo 8, var den første bemandede mission, der kredsede om Månen. Den sjette mission, Apollo 11, gennemførte den første bemandede månelanding den 20. juli 1969, hvor Neil Armstrong og Buzz Aldrin blev de første to personer, der satte deres fod på Månen. Fem efterfølgende Apollo-missioner landede også med succes på Månen, hvor Apollo 17 var den sidste til at gøre det i december 1972.

Mens en række lande og rumorganisationer har udtrykt interesse for fremtidige bemandede månelandinger, er ingen endnu blevet til noget. Artemis-programmet er et NASA-ledet internationalt samarbejdsprogram for at returnere mennesker til Månen og etablere en vedvarende menneskelig tilstedeværelse på Månen i midten af 2030'erne. Andre enheder, der selvstændigt planlægger eller overvejer bemandede månelandingsmissioner, omfatter China National Space Administration (CNSA), den russiske Roscosmos State Corporation for Space Activities, European Space Agency (ESA) og Japanese Aerospace Exploration Agency (JAXA).