Paulus' missionsrejser kan opsummeres som følger:
Første missionsrejse (ApG 13-14)
- Paulus og Barnabas blev sendt ud fra menigheden i Antiokia på øen Cypern.
- De prædikede i forskellige byer, herunder Salamis og Paphos, hvor Paulus konfronterede en troldmand ved navn Bar-Jesus.
- De rejste derefter til fastlandet i Lilleasien og besøgte byer som Perga, Antiokia i Pisidien, Iconium, Lystra og Derbe.
- Paulus mødte modstand fra jødiske ledere i nogle byer, men han og Barnabas fortsatte med at prædike og etablere kristne fællesskaber.
Anden missionærrejse (Apostelgerninger 15-18)
- Paulus, nu ledsaget af Silas, besøgte igen de kirker, der blev etableret under den første rejse, og gav opmuntring og styrkede deres tro.
- De gik gennem Frygien og Galatien, hvor de var begrænset fra at prædike i nogle områder på grund af visioner og profetier.
- Paulus og Silas fortsatte til Makedonien og besøgte byer som Filippi, Thessalonika og Berea, hvor de mødte modstand og forfølgelse hvert sted.
- De rejste til Athen, hvor Paulus holdt sin berømte tale på Areopagoshøjen.
- Paulus tog senere til Korinth, blev der i 18 måneder, underviste og oprettede en kirke.
Tredje missionsrejse (Apostelgerninger 18-20)
- Paulus vendte tilbage til Efesos, hvor han tilbragte over to år med at undervise, udføre mirakler og engagere sig i debatter med jødiske ledere og filosoffer.
- Han rejste gennem Makedonien og Grækenland igen og stoppede i Troas, Milet og Tyrus.
- Paulus foretog en sidste rejse til Jerusalem og havde til hensigt at levere et offer til menigheden der, men han stod over for forfølgelse og blev arresteret.
Anholdelse og fængsling (ApG 21-28)
- Mens han var i Jerusalem, blev Paulus arresteret og fængslet på grund af beskyldninger mod ham af jødiske ledere.
- Han tilbragte to år i husarrest i Caesarea Maritima, hvor han forsvarede sig over for forskellige guvernører.
- Paulus appellerede til sidst sin sag til den romerske kejser i Rom, hvor han tilbragte yderligere to år i husarrest.
Under disse missionsrejser prædikede Paulus, etablerede kirker, udnævnte ledere, skrev breve til forskellige kristne samfund (som blev til de paulinske breve i Det Nye Testamente) og stod over for forfølgelse og udfordringer. Hans rejser var medvirkende til kristendommens vækst og udbredelsen af evangeliet i hele Romerriget.