Ifølge buddhistisk lære er der ingen permanent, uforanderlig selv eller sjæl, der transmigrerer fra et liv til et andet. I stedet er det, der genfødes, en kontinuerlig strøm af bevidsthed og mentale formationer, kendt som skandhaerne . Disse skandhaer omfatter vores fysiske form, sansninger, opfattelser, mentale formationer og selve bevidstheden.
Når en person dør, opløses skandhaerne og ophører med at eksistere i deres nuværende form. Imidlertid forbliver frøene af karma, eller intentionelle handlinger, som er blevet akkumuleret i løbet af livet. Disse karmiske frø giver anledning til et nyt sæt skandhaer, som manifesterer sig som et nyt liv.
Så selvom der ikke er noget uforanderligt selv, der går fra et liv til et andet, er der en kontinuitet af bevidsthed og erfaring, der føres videre gennem genfødselsprocessen. Denne kontinuitet er det, der giver mulighed for, at konsekvenserne af vores handlinger i ét liv kan opleves i efterfølgende liv.
Begrebet anatta er centralt i buddhistisk lære og ses som en grundlæggende sandhed, der skal realiseres for at opnå befrielse fra genfødslens og lidelsens cyklus (samsara).
Her er nogle nøgleargumenter og forklaringer, der understøtter den buddhistiske doktrin om reinkarnation uden en udødelig sjæl:
1. Ikke-dualitet af sind og materie :Buddhismen understreger alle fænomeners indbyrdes forbundnehed og forgængelighed, inklusive sindet og materien. Sindet og den fysiske verden ses som uadskillelige, der konstant opstår og forgår øjeblik for øjeblik. Der er ingen fast eller separat entitet, der består uafhængigt af denne erfaringsstrøm.
2. Afhængig oprindelse (Pratītyasamutpāda) :Dette koncept forklarer, hvordan fænomener opstår i et afhængigt forhold til hinanden, uden et selvstændigt eller vedvarende selv. Ligesom et frø producerer en plante, og planten giver anledning til nye frø, så afhænger genfødselsprocessen også af de forhold og årsager, der er sat i gang af tidligere handlinger og mentale dannelser.
3. Karma og genfødsel :Ifølge buddhistisk lære er karma loven om årsag og virkning, der styrer genfødselsprocessen. Vores handlinger (gode eller dårlige) skaber aftryk eller karmiske frø på sindet, som betinger fremtidige oplevelser og genfødselsforhold. Disse karmiske aftryk er ikke knyttet til et fast selv, men manifesterer sig snarere som de udfoldende mønstre i vores liv.
4. Fem Skandhas og No-Self :Som tidligere nævnt er skandhaerne de fem aggregater, der udgør vores erfaring:form, sansninger, perceptioner, mentale formationer og bevidsthed. Buddhismen hævder, at der ikke er noget permanent, uforanderligt selv adskilt fra disse skandhaer. Snarere er selvfornemmelsen en illusion skabt ved at klynge sig til og identificere sig med disse uendelige fænomener.
5. Befrielse gennem ikke-tilknytning :Målet med buddhistisk praksis er at dyrke visdom, medfølelse og ikke-tilknytning, hvilket fører til erkendelsen af virkelighedens sande natur og befrielse fra genfødslens cyklus. Denne frihed opnås ikke ved at opnå en permanent sjæl, men ved at transcendere illusionen om selvet og forstå den indbyrdes afhængighed af alle fænomener.
Sammenfattende argumenterer buddhistisk doktrin imod eksistensen af en uforanderlig, transcendental sjæl, mens den bekræfter kontinuiteten af bevidsthed og karmaloven gennem reinkarnationsprocessen. Denne forståelse er grundlæggende for buddhistisk lære om befrielse fra lidelse og jagten på opvågning.