- Mange påståede Bigfoot-observationer er blevet rapporteret gennem historien, især i fjerntliggende områder i Nordamerika.
- Nogle mennesker hævder at have set Bigfoot-fodspor, hørt Bigfoot-vokaliseringer eller endda kommet i fysisk kontakt med væsenet.
- Selvom disse anekdotiske beretninger er subjektive, kan de bidrage til troen på, at Bigfoot er ægte.
Uklare billeder og videoer
- Forskellige slørede fotografier og videoer, der foregiver at vise Bigfoot, har cirkuleret på internettet og i populærkulturen.
- Mens nogle af disse billeder og videoer kan være fup eller fejlidentifikationer, har andre vakt debat og tilføjet mysteriet omkring Bigfoot.
Hoaxing og fejlidentifikationer
- Nogle mennesker laver bevidst fup eller laver pranks for at fastholde Bigfoot-myten.
- Men fup kan også utilsigtet opstå, når folk forveksler naturfænomener, såsom usædvanlige dyrespor eller skygger, for bevis på Bigfoot.
Bekræftelsesbias
- Bekræftelsesbias er en tendens til at opsøge information, der bekræfter eksisterende overbevisninger frem for at afkræfte dem.
- Folk, der tror på Bigfoot, er mere tilbøjelige til at fortolke tvetydige beviser som bevis for væsnets eksistens, mens de afviser eller ignorerer beviser, der modsiger det.
Underholdningsværdi og nysgerrighed
- Bigfoot-legenden har fanget offentlighedens fantasi og er blevet et popkulturelt fænomen.
- Tv-shows, film, bøger og andre medier med Bigfoot bidrager til dens fortsatte popularitet og holder interessen for væsenet i live.
- Mysteriet og intrigerne omkring Bigfoot appellerer til folks nysgerrighed og lyst til det ukendte.
Mens eksistensen af Bigfoot forbliver ubevist, bidrager kombinationen af anekdotiske beviser, påståede observationer, bekræftelsesbias og underholdningsværdi til den fortsatte tro på, at det kan være ægte.