Hvad er forholdet mellem Bhagavad Gita og reinkarnation?

Bhagavad Gita er et gammelt indisk skriftsted, der behandler en bred vifte af emner, herunder virkelighedens natur, livets formål og reinkarnationsprocessen. Selvom Gita ikke udtrykkeligt siger, at reinkarnation finder sted, antyder den, at sjælen er udødelig, og at den fortsætter med at eksistere efter den fysiske krops død.

For eksempel, i kapitel 2, vers 20, spørger Arjuna Krishna:"Hvad sker der med sjælen, når kroppen dør?" Krishna svarer:"Ligesom en person tager nye klæder på og opgiver gamle, accepterer sjælen på samme måde nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige." Denne passage antyder, at sjælen ikke er begrænset til én fysisk krop, men snarere at den kan bebo flere legemer over tid.

I kapitel 4, vers 5, udtaler Krishna:"Jeg har haft mange fødsler, og det har du også. Jeg husker dem alle, men det har du ikke." Denne passage antyder, at Krishna er opmærksom på sine egne tidligere liv, hvilket tyder på, at han tror på begrebet reinkarnation.

Ydermere lærer Bhagavad Gita, at det ultimative mål for menneskets eksistens er at opnå befrielse fra reinkarnationens cyklus. Denne befrielsesproces er kendt som moksha eller nirvana. Moksha opnås gennem selvrealisering, eller erkendelsen af, at ens sande selv er den evige sjæl, ikke den midlertidige krop.

Sammenfattende, mens Bhagavad Gita ikke udtrykkeligt siger, at reinkarnation finder sted, antyder den sjælens udødelighed og muligheden for flere liv. Det ultimative mål med Gita er at opnå befrielse fra reinkarnationens cyklus og opnå forening med det guddommelige.