Det anslås, at den gennemsnitlige person bruger op til 30 % af deres vågne timer på at dagdrømme. Nogle mennesker kan dog finde på at dagdrømme oftere eller i længere perioder. Dette er ofte forbundet med visse personlighedstræk, såsom en tendens til at være fantasifuld, kreativ eller indadvendt. Det kan også være påvirket af faktorer som stress, kedsomhed eller mangel på ekstern stimulation.
Lejlighedsvis dagdrømning kan have nogle fordele, såsom at give mentale pauser, lette kreativiteten og hjælpe med problemløsning. Overdreven dagdrømning kan dog forstyrre opmærksomhed, hukommelse, sociale interaktioner og produktivitet. Det kan også være et symptom på underliggende psykiske lidelser, såsom opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD), depression eller angstlidelser.
Hvis du føler, at din dagdrøm forstyrrer dit daglige liv eller forårsager nød, er det en god idé at tale med en mental sundhedsprofessionel. De kan vurdere situationen og give passende mestringsstrategier eller behandlinger, hvis det er nødvendigt.