Freud mente, at drømme var "den kongelige vej til det ubevidste", og at vi ved at fortolke drømme kunne få adgang til det skjulte indhold i vores sind. I sin bog The Interpretation of Dreams argumenterede Freud for, at drømme er sammensat af to dele:det manifeste indhold, som er den drøm, vi bevidst husker, og det latente indhold, som er den underliggende ubevidste betydning af drømmen.
Freud mente, at det latente indhold af drømme ofte blev forklædt for at beskytte vores bevidste sind mod de foruroligende eller angstfremkaldende tanker og ønsker, som de kunne afsløre. Han identificerede flere drømmemekanismer, der tjener til at forvrænge og skjule det latente indhold af drømme, herunder kondensering, forskydning, symbolik og sekundær uddybning.
Kondensering opstår, når flere tanker, billeder eller følelser fortættes til et enkelt drømmesymbol. Forskydning opstår, når den følelsesmæssige betydning af en drøm forskydes til en anden genstand eller person i drømmen. Symbolisme opstår, når objekter, mennesker eller begivenheder i en drøm får en symbolsk betydning, som ikke umiddelbart er tydelig. Sekundær uddybning opstår, når drømmeren forsøger at forstå drømmen ved at rationalisere eller forklare den bagefter.
Freud mente, at vi ved at fortolke drømme kunne få adgang til vores ubevidste ønsker og begær, og derved få en bedre forståelse af os selv. Han argumenterede for, at drømmeanalyse kunne være et stærkt værktøj til selvudforskning og personlig vækst.