Denne sætning udtrykker, at vores opfattelse af verden måske ikke er helt præcis, og i stedet kan være blot en illusion eller en subjektiv oplevelse. Det antyder tanken om, at det, vi observerer, ikke nødvendigvis svarer til en objektiv virkelighed, hvilket tilskynder os til at stille spørgsmålstegn ved og udforske den sande natur af vores omgivelser. Denne linje fanger forestillingen om, at vores forståelse af verden er formet af vores opfattelser, snarere end verden selv.