I folklore og mytologi blev mareridt almindeligvis tilskrevet overnaturlige væsener, såsom ondsindede ånder, dæmoner eller hekse, der mentes at sidde på en sovendes bryst eller på anden måde undertrykke dem i løbet af natten, hvilket fremkaldte skræmmende drømme. Disse enheder blev ofte afbildet som hopper, deraf den oprindelige navngivning.
Med tiden udviklede udtrykket "mareridt" sig til at omfatte livlige og foruroligende drømme uden nødvendigvis at knytte dem til overnaturlige årsager. Det blev en måde at beskrive drømme, der producerer intense følelsesmæssige reaktioner, såsom frygt, angst eller en følelse af at være fanget eller truet.
I moderne psykologi er mareridt anerkendt som en form for søvnforstyrrelse eller parasomni, som refererer til unormal adfærd eller oplevelser under søvn. Selvom de nøjagtige mekanismer bag mareridt ikke er fuldt ud forstået, er de ofte forbundet med forskellige psykologiske og fysiologiske faktorer, herunder stress, angstlidelser, traumer, visse medikamenter og søvnforstyrrelser.
Så udtrykket "mareridt" afspejler både dets historiske tilknytning til overnaturlige overbevisninger og dets nutidige forståelse som en ekstremt foruroligende og foruroligende drøm.