1. Informationsbehandlingsteori: Denne opfattelse antyder, at drømme er hjernens måde at bearbejde og konsolidere information fra dagen på. Under søvn organiserer, lagrer og integrerer hjernen nye minder, mens den kasserer mindre relevant information.
2. Problemløsningsteori: Drømme menes at hjælpe med at løse virkelige problemer og komme med kreative løsninger. Ved mentalt at udforske forskellige muligheder i drømme, kan den sovende hjerne få nye indsigter og perspektiver, som kan anvendes på det vågne liv.
3. Følelsesreguleringsteori: Drømme hjælper med at styre og regulere følelser oplevet i de vågne timer. Drømme giver afløb for udtryk og bearbejdning af følelser og bidrager dermed til følelsesmæssigt velvære.
4. Memory Consolidation Theory: Drømme spiller en rolle i at konsolidere og styrke hukommelsesspor. Ved at genaktivere og øve minder under søvn, forbedrer hjernen indlæring og fastholdelse af ny information.
5. Neural aktiveringsteori: Drømme er et fænomen, der opstår på grund af spontane affyringer af neuroner i hjernen. Disse fyringer skaber tilfældige forbindelser og associationer, hvilket resulterer i de levende og bizarre billeder, der ofte opleves i drømme.
Det er vigtigt at bemærke, at drømme kan påvirkes af forskellige faktorer, såsom personlige oplevelser, følelser, psykologisk tilstand, medicin og søvnforstyrrelser, blandt andre. De her nævnte teorier giver forklaringer fra forskellige perspektiver, men drømmenes nøjagtige mekanismer og funktioner er stadig ikke fuldt ud forstået og er genstand for igangværende forskning inden for neurovidenskab.