I første omgang, i Mexico, ejer Esperanzas familie en storslået hacienda, og piñatas er en del af deres overdådige livsstil. De repræsenterer deres livs overflod og glædelige fejringer, før strabadserne rammer.
Da Esperanza og hendes mor står over for fattigdom og diskrimination i Californien, fortsætter piñataen med at symbolisere håb og modstandskraft. På trods af deres omstændigheder husker Esperanza glæden ved at bryde piñataer og bruger denne hukommelse til at finde styrke.
Da migrantarbejderne strejker, beslutter Esperanzas mor at skabe deres egen piñata til børnene for at øge moralen og forene dem. Handlingen med at lave og bryde piñataen bliver et symbol på deres modstand og fælles kampe, der repræsenterer kraften i enhed og fællesskab til at overvinde strabadser.
Desuden repræsenterer piñataen også Esperanzas voksende følelse af selvopdagelse. Efterhånden som hun lærer om sin mexicanske arv og traditioner, bliver piñataen et symbol på hendes identitet og stolthed over sin kultur.
I sidste ende tjener piñataen som en påmindelse om, at selv i de mørkeste tider kan glæde, modstandskraft, håb og enhed findes, repræsenteret af skønheden og betydningen af dette enkle objekt.