I de europæiske heksejagter, som primært fandt sted mellem det 15. og 18. århundrede, var beskyldninger om hekseri ofte baseret på overtro, frygt og religiøst hysteri. Folk, der blev anklaget for hekseri, blev ofte tortureret til at tilstå og derefter brændt på bålet eller på anden måde henrettet.
I mange tilfælde var de anklagede hekse ældre eller svagelige kvinder eller medlemmer af marginaliserede grupper såsom fattige eller psykisk syge. Heksejagter blev også brugt som et middel til at bilægge personlige tvister eller til at eliminere politiske rivaler.
Afslutningen på de europæiske heksejagter skyldtes en række faktorer, herunder oplysningstidens tænkning og den voksende skepsis over for hekseri. I det 19. og 20. århundrede blev heksejagterne genoplivet i nogle lande, såsom Nazityskland, hvor folk, der blev anklaget for at være hekse, blev sendt i koncentrationslejre.
Heksejagt fortsætter med at forekomme i nogle dele af verden i dag, især i Afrika og Asien. I nogle lande kan folk, der er anklaget for hekseri, blive udsat for vold eller endda døden.